Skyggearbejde

Kom dybt i dine skyggesider

Der er dele af os, vi viser frem – og dele, vi helst vil gemme væk.
Skyggearbejde handler om de sider, du måske har skubbet fra dig, fordi de engang blev dømt, skammet eller ikke passede ind.

Men de forsvinder ikke. De venter bare tålmodigt på, at du tør vende dig om og se på dem med kærlige øjne.


Når du gør det, åbner du døren til en dybere forståelse af dig selv – og en ro, der føles ægte.


Hvad er skyggearbejde?

Skyggearbejde er for dig, der længes efter at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør.


Måske kan du genkende, at du i nogle situationer reagerer meget kraftigt – eller slet ikke får sagt fra, selvom du mærker det indeni.


Eller måske bliver du forvirret over dine egne reaktioner:
“Hvorfor blev jeg så vred dér?”
“Hvordan kan jeg blive ved med at havne i det samme mønster?”


Skyggearbejde hjælper dig med at forstå hvorfor– og giver dig mod til at møde det, der gemmer sig bag reaktionen.


Når du henter de skjulte sider hjem, bliver du mere hel, ægte og fri.


Sådan arbejder jeg med skyggesider

Jeg skaber et trygt og roligt rum, hvor du kan udforske dine skygger i dit eget tempo.Vi taler sammen, jeg spejler dig og hjælper dig med at se det, du måske ikke selv kan få øje på.


Ofte bruger jeg også guidninger, visualiseringer eller små øvelser, der hjælper dig med at komme ud af hovedet og ned i kroppen.


Det kan være gennem tranceinduktion (en meditativ, hypnotisk guidning), tegneterapi, familieopstillinger eller symbolarbejde via tegneterapi – alt afhænger af, hvad du har brug for.


Mit fokus er, at du mærker forandringen helt ind i kroppen, så du ikke bare forstår med hovedet – men føler det med hele dig.


Når du arbejder med dine skygger

Noget begynder at ændre sig.
Du får lettere ved at sige til og fra. Du reagerer mere roligt, fordi du forstår, hvad der sker inde i dig.Du tør vise sider af dig selv, du tidligere har gemt – og du står stærkere i dig selv.


Mange fortæller, at de mærker:

  • Mere ro i nervesystemet

  • Klarhed i tanker og følelser

  • Større selvværd og frihed

  • En følelse af at stå mere ægte i verden


Når gamle sår viser sig

Når vi arbejder dybt med skyggerne, kan gamle oplevelser eller traumer dukke op.


Det er helt naturligt – kroppen prøver ikke at straffe dig, den vil bare fortælle, hvor der stadig er brug for kærlighed og opmærksomhed.


Jeg møder det nænsomt og støttende, så du kan slippe chok og spændinger i det tempo, der føles trygt for dig.


Læs mere om nænsom traumeforløsning her


Et kærligt skridt hjem til dig selv

Skyggearbejde er en rejse ind i dig selv. En rejse, hvor du lærer at forstå, rumme og elske de sider, du måske har kæmpet imod hele livet.


Når du tager det skridt, begynder noget at falde på plads – og du mærker, at det faktisk føles rart at være dig.


Du er altid velkommen til at ringe eller sende en sms på 42 45 24 42
eller
Book en afklarende samtale


Kærligst
Dorte Liiv
Reg. psykoterapeut, kropsterapeut og hypnotisør


Privatlivspolitik

OK
Ring nuSend mig en emailFind os
unsplash