– når du kæmper, flygter eller fryser Kæmp, flygt eller frys. Det er kroppens tre naturlige reaktioner, når du føler dig utryg, truet – eller når noget uforudset sker, som din krop opfatter som farligt. Det sker automatisk. Du når ikke at tænke dig om, for det er dit nervesystem – ikke din vilje – der tager styringen. Hvorfor reagerede jeg sådan? Måske har du prøvet at tænke bagefter: “Hvorfor gjorde jeg ikke noget?” eller “Jeg troede, jeg ville reagere helt anderledes.” Du kan have et billede af, at du ville handle hurtigt, hjælpe andre, eller sige fra. Men i øjeblikket, hvor noget føles farligt, tager kroppen over. Den rationelle hjerne kobles fra, og dit autonome nervesystem går på automatpilot. Det gør den for at beskytte dig. Kæmp – når du handler instinktivt I kæmp-tilstanden reagerer du med kraft. Du handler hurtigt, uden at tænke – for dit system tror, du er i fare. Adrenalinen pumper, pulsen stiger, og du mærker måske vrede, handlekraft eller et intenst fokus. Først bagefter

Sådan hænger intuition og kvantefysik sammen ”Sig mig, er du synsk eller hvad!?!” spurgte Kathrine under vores session – halvt i sjov, halvt i undren. Altså… ja, nej… måske. Det afhænger lidt af, hvordan du ser på det. Jeg giver faktisk kvantefysikken skylden. Inden du hopper af, så bare rolig — jeg var ikke fan af fysik i folkeskolen. Men kvantefysikken… den har fanget mig big time! Den skjulte påvirkning Kvantefysik lyder måske tungt, men den er faktisk en del af din hverdag. Den ligger bag din telefon, computer, GPS, MR-scanner — og i virkeligheden også bag dig. For du er skabt af små byggesten: atomer. Og inden i atomerne findes de mindste dele — partiklerne — som kvantefysikken handler om. Kvantefysik er universets usynlige guidebog, der beskriver, hvordan energi bevæger sig. Men i stedet for at opføre sig som bolde eller æbler, gør partiklerne noget helt andet. De danser, vibrerer, forandrer sig — og påvirker hinanden, selv på afstand. De mystiske kvanter Kvantepartikler kan være

Der findes en særlig form for sorg, som kan opstå, når du har valgt dig selv til. Når du har forladt et forhold, et fællesskab eller en rolle, der ikke længere var sund for dig. Udefra kan det ligne styrke. Indeni kan det føles som tomhed. Du har måske gjort det, du vidste var nødvendigt. Og alligevel kan der være øjeblikke, hvor du savner noget, du ikke længere vil tilbage til. Det kan være forvirrende. Og ensomt. Det er noget jeg genkender fra både mig selv da jeg stod i det, og fra de kvinder jeg hjælper i klinikken. Ikke fordi du har valgt forkert, men fordi du er midt i en forvandling. En sorg, der ikke altid bliver genkendt Sorg handler ikke kun om tab af mennesker. Den kan også opstå, når du giver slip på den, du har været nødt til at være for at passe ind. Når du stopper med at tilpasse dig. Når du ikke længere overhører dine egne behov. Når du begynder at tage dig selv alvorligt. Så opstår der et mellemrum. Et sted, hvor det gamle er væk – men det nye endnu ikke helt har funde

– og hvorfor grænser er en kærlighedshandling ”Jeg føler hele tiden, at jeg skylder min mor at stå til rådighed, hvis hun får brug for mig. Det har hun rigtig tit.” Tanja, 32 år, sidder overfor mig i stolen. Hendes blik flakker, og tårerne presser sig på. ”Hvis noget ikke går, som hun vil have det, føler jeg, det er min skyld. Hun fordrejer ting, og jeg bliver bare så forvirret – og det gør ondt i maven.” Tanja bor dør om dør med sin mor. Hun er omsorgsfuld, hjælpsom – og helt udmattet. Hun har svært ved at sige fra, ikke kun overfor mor, men også på arbejdet. Det, hun beskriver, er et tydeligt eksempel på betinget kærlighed. Hvad er betinget kærlighed? Betinget kærlighed er, når kærlighed bliver gjort afhængig af noget. Når kærligheden ikke gives frit, men som en byttehandel: “Jeg elsker dig, hvis du gør, som jeg vil.” “Jeg viser dig omsorg, hvis du tager hensyn til mig.” For børn – og senere som voksne – skaber det en konstant indre uro. Et usynligt regnskab, hvor man altid skylder l

- Derfor skaber viden ikke forandring – før du tør mærke det, der gemmer sig i din krop. Du læser bøger, lytter til podcasts, deltager i kurser og føler dig klogere, men alligevel sker der ingen reel forandring i dit liv. Du forstår det hele i hovedet, men kroppen og hverdagen følger ikke med. Der findes et gammelt ordsprog, der siger: “Når eleven er klar, dukker læreren op.” Og det er præcis sådan, udvikling begynder. Når du mærker et behov for forandring, begynder inspirationen at vise sig omkring dig. Men hvorfor sker der alligevel så lidt, når du føler dig SÅ klar? Indsigt skaber ikke forandring, men handling gør Personlig udvikling kan give dig viden, inspiration og forståelse. Men den virkelige transformation sker først, når du lever det, du har lært. Det er her mange spænder ben for sig selv. Jeg ser det ofte i klinikken, og det handler sjældent om manglende vilje, men om nogle helt menneskelige forhindringer: Manglende motivation: Hvis du ikke tror helt på, at forandringen kan

Brev fra Hanne Kære Dorte. I dag læste jeg bogen, du lånte mig, færdig. Den gav mig mange aha-oplevelser undervejs. Da jeg lukkede bogen, var der dog en ting, der fyldte mere end noget andet: Fornemmelsen af, at sorgen over min far aldrig blev bearbejdet hos mig – dengang han døde – fordi alt foregik på min farmors og mors præmisser. Den erkendelse er ikke ny, men der skete endnu engang det, at en erkendelse flyttede sig fra hjernen og ud i hele mig. Så da jeg lagde bogen fra mig, satte jeg mig i det strålende solskin og græd. Først kom gråden som en overvældende bølge af sorg, der skyllede mig med. Det har jeg prøvet før, når healeren har haft fat i mig. Derefter blev sorgen stille tårer, der gled varme ned ad mine kinder – men ikke tunge og ubærlige. Sorgen blev endelig forløst med mine tårer, og mens jeg gav slip på den, gav jeg rum og plads til det traume, det er at miste sin far som femårig. Sammen med sorgen og gråden kom en mærkværdig og værdifuld sjælefred. Mens jeg sad der – m