Har du svært ved at bede om det, du gerne vil have?
Hvor tit beder du direkte om det, du gerne vil have? Mit gæt er: sjældent. Mange af os går lidt om den varme grød. Vi antyder, håber, venter – og bliver skuffede, når det, vi længes efter, ikke sker. Men sandheden er, at ingen kan læse dine tanker. Hvis du vil have noget – stort eller småt – må du turde sige det højt. Det er svært at bede om det, du ønsker dig Det kan føles sårbart at bede om noget, særligt når det betyder meget. Der kan være mange grunde til, at det er svært: Du har mistet kontakten til dine behov og kan ikke mærke, hvad du vil. Du har lært, at det er egoistisk at bede om noget. Du er engang blevet afvist – og frygten for at blive det igen holder dig tilbage. Men du har behov. Og det er vigtigt, at du lærer at udtrykke dem. Jeg er tørstig, mor Jeg øver det med min datter. Når hun siger: “Jeg er tørstig”, svarer jeg: “Og hvad vil du gerne bede om?” For hun giver udtryk for, hvordan hun har det, men ikke for, hvad hun har brug for. Det er en vigtig forskel. Og den samme