– og hvordan du kan skabe trygge relationer "Det her burde alle jo vide, Dorte! Det giver så god mening i ALLE relationer" Sagde en af medlemmerne i Klub LiivsKvalitet Det hun refererede til var det netop udkomne afsnit om tilknytning og hvordan du kan genskabe tryghed i dit liv, hvis du har følt, at der ikke var plads til dig i din familie, eller at der manglede nærvær og følelsesmæssig kontakt. Så kan du ubevidst have udviklet et utrygt tilknytningsmønster. Det betyder, at du som barn altså ikke blev mødt med den ro og spejling, du havde brug for – og derfor kan det i dag være svært at føle dig helt tryg i relationer. I dette blogindlæg vil jeg forklare de 4 tilknytningsmønstre – og vise, hvordan du kan begynde at bevæge dig fra utryghed til det jeg kalder tillært tryg tilknytning. Hvorfor er det vigtigt at kende sit tilknytningsmønster? Den måde dine forældre så – eller ikke så – dig som barn, påvirker den måde, du i dag knytter dig til andre. Det gælder både i forhold til din part

- det her dårlige råd giver jeg gerne videre Da jeg i 2009 besøgte et hav af læger for at finde ud af, hvorfor jeg var blevet følelsesløs i hele højre side, fik jeg et sikkert velment råd: “Gå hjem og gør som du plejer.” Nå ja, tænkte jeg. Min krop lystrede jo — selvom jeg ikke kunne mærke den. Så jeg gjorde som jeg plejede: Jeg arbejdede for meget, byggede hus om, trænede alt, hvad jeg kunne … og fortsatte et blinklys-forhold til en mand, der kun var der halvt. Men jeg skulle have lyttet til min krop. Det tog mange år at forstå, hvad den egentlig forsøgte at fortælle mig — og at lære dens sprog. Den rejse har været lang, men også dybt meningsfuld. Højre side – den handlekraftige del Jeg er højre-dominant. Det har ikke noget med at være højrehåndet at gøre, men handler om, at min højre side er forbundet med den maskuline energi — den handlekraftige, præsterende og udadvendte del af mig. Da følelsen forsvandt i højre side, forsøgte min krop at fortælle mig noget om netop det område: Mit

Der findes en særlig form for sorg, som kan opstå, når du har valgt dig selv til. Når du har forladt et forhold, et fællesskab eller en rolle, der ikke længere var sund for dig. Udefra kan det ligne styrke. Indeni kan det føles som tomhed. Du har måske gjort det, du vidste var nødvendigt. Og alligevel kan der være øjeblikke, hvor du savner noget, du ikke længere vil tilbage til. Det kan være forvirrende. Og ensomt. Det er noget jeg genkender fra både mig selv da jeg stod i det, og fra de kvinder jeg hjælper i klinikken. Ikke fordi du har valgt forkert, men fordi du er midt i en forvandling. En sorg, der ikke altid bliver genkendt Sorg handler ikke kun om tab af mennesker. Den kan også opstå, når du giver slip på den, du har været nødt til at være for at passe ind. Når du stopper med at tilpasse dig. Når du ikke længere overhører dine egne behov. Når du begynder at tage dig selv alvorligt. Så opstår der et mellemrum. Et sted, hvor det gamle er væk – men det nye endnu ikke helt har funde

– når du ser dig selv i andre Har du oplevet, at et menneske virkelig trigger dig – uden helt at forstå hvorfor? Eller at du reagerer voldsomt på noget småt, og bagefter tænker: “Hvorfor blev jeg så påvirket af det?” Ofte handler det ikke om den anden, men om dig. Om noget i dig, der længes efter at blive set, forstået og helet. Det er her, arbejdet med skygger og projektioner begynder. Hvad er skygger? Skygger er de sider af dig selv, som du måske ikke er bevidst om, eller ikke bryder dig om at se. De kan både være mørke og lyse. Du har måske gemt dem væk, fordi du engang lærte, at de ikke var velkomne. Måske lærte du, at det var forkert at være vred, jaloux, stolt – eller for følsom. Så du skubbede siderne væk for at passe ind. Men de forsvinder ikke. De lever videre i det skjulte, og gør sig gældende i dine relationer. Et eksempel: Hvis du voksede op med, at vrede var forbudt, kan du have lært at undertrykke den. Som voksen vil du måske gøre alt for at undgå konflikter. Du bliver f

– og hvorfor grænser er en kærlighedshandling ”Jeg føler hele tiden, at jeg skylder min mor at stå til rådighed, hvis hun får brug for mig. Det har hun rigtig tit.” Tanja, 32 år, sidder overfor mig i stolen. Hendes blik flakker, og tårerne presser sig på. ”Hvis noget ikke går, som hun vil have det, føler jeg, det er min skyld. Hun fordrejer ting, og jeg bliver bare så forvirret – og det gør ondt i maven.” Tanja bor dør om dør med sin mor. Hun er omsorgsfuld, hjælpsom – og helt udmattet. Hun har svært ved at sige fra, ikke kun overfor mor, men også på arbejdet. Det, hun beskriver, er et tydeligt eksempel på betinget kærlighed. Hvad er betinget kærlighed? Betinget kærlighed er, når kærlighed bliver gjort afhængig af noget. Når kærligheden ikke gives frit, men som en byttehandel: “Jeg elsker dig, hvis du gør, som jeg vil.” “Jeg viser dig omsorg, hvis du tager hensyn til mig.” For børn – og senere som voksne – skaber det en konstant indre uro. Et usynligt regnskab, hvor man altid skylder l

Er du opvokset i en ”anderledes” familie? Har du tænkt: “Bare mine børn får en bedre barndom, end jeg selv havde”? Måske kender du følelsen af at være forkert, utilstrækkelig – og aldrig rigtig god nok. Måske har du haft forældre, der altid drejede samtalen over på sig selv, når du havde brug for trøst. Hvor du som barn endte med at trøste dem i stedet for at blive trøstet. Hvis du ofte følte dig som den voksne i familien, mens dine forældre var optaget af sig selv, så er du sandsynligvis vokset op i en dysfunktionel familie med narcissistisk sår. Det du kan gøre – for dig selv og dine børn Det vigtigste, du kan gøre, er at lære at passe kærligt på dig selv – og give dine børn det, du selv manglede: tryghed, nærvær og respekt for deres grænser. Hos mange af mine klienter arbejder vi med netop det – at give forældrene deres ansvar tilbage, så du kan stå lettere og mere frit i dit eget liv. Det er ikke en hurtig proces. Men den er transformerende. Og den starter med nænsomhed og accept.